Hold G2024-17: Sydhavsøernes seværdigheder til Idé- og Udviklingscenter for pensionister i Viborg d. 5/8 – 10/8

kr. 4,400.00kr. 11,100.00

 

Sydhavsøernes seværdigheder til Idé- og Udviklingscenter for Viborgs pensionister

Herunder vælger du værelse. Bussen tur/retur Viborg-Marielyst koster 300,- pr. person som tillægges kursusprisen – oplys venligst ved tilmelding om du skal med bussen.

Der er reserveret 20 enkeltværelser og 17 dobbeltværelser i alt 54 pladser.

Deadline for tilmelding er 15. januar 2024, du kan gøre det her eller ringe til højskolens kontor på 54 13 63 61.

Pris i enkeltværelse 5600,- + 300,- = 5900,-

Pris i dobbeltværelse for 2 personer 10.500,- + 600,- = 11.100,-

Pris som dagskursist 4100,- + 300,- = 4.400,- (du deltager i alt, men har ikke et værelse og overnatning)

kr. 0.00



Varenummer (SKU): G2024-17 Varekategori:

Beskrivelse

Sydhavsøernes seværdigheder

Sydhavsøernes seværdigheder er en rejse værd. På kurset byder vi på 3 udflugtsdage rundt på øerne.

På den ene heldagsudflugt tirsdag følger vi Falsters vestkyst fra Hasselø på Sydfalster med stop i havnene i Nykøbing og Guldborg, hvor vi får frokost på Cocomarie og herfra videre til Gåbense havn med kig til byggeriet af den nye Storstrømsbro. Hjemturen følger Falsters østkyst via Stubbekøbing med stop på Hesnæs havn og ved Corselitze.

Den anden heldagsudflugt fredag går til Lolland med stop på Pederstrup gods med Reventlow museet. Vi får frokost på restaurant Fjorden i Nakskov og skal se den ikoniske badebro ved Hestehovedet. Herfra videre til Kragenæs med spadseretur til Dodekalitten.

Den sidste udflugt onsdag går til Fuglsang kunstmuseum og herregård.

Når vi ikke er på udflugt, er der foredrag om bl.a. Sydhavsøerne og masser af højskolesang og udendørsaktiviteter.

Kursusleder: Thomas Bjerre.

 

Det sker der også :

Morgenmotion alle hverdage fra kl. 7.30 – 8.00, så medbring tøj du kan bevæge dig i.

Onsdag d. 7. august er der festmiddag om aftenen med en lækker 3 retters menu.

Torsdag d. 8. august er der mulighed for at komme ind og se Nykøbing F-revyen, bus/billet koster 350,- (tilmelding på ankomstaftenen)