Hold 2022-25: Dans, iPad, Tegning, Humor d. 23/10 – 29/10

DKK 3,600.00DKK 9,600.00

 

Hold 25 er et 1 uges kursus med valgfag

Pris i enkeltværelse 5.200,-

Pris i dobbeltværelse for 2 personer 9.600,-

Pris som dagskursist 3.600,- (du deltager fra kl. 8.00 til 22.30 og overnatter hjemme)

DKK 0.00



Beskrivelse

DANS, DANS, DANS

Et kursus for dig, der kan lide at danse og vil prøve nye danse. Du bliver introduceret for en ny dans hver dag fra forskellige verdensdele. Salsa, afrikansk dans og flamenco er nogle af dem. Kurset har fokus på at lære dig at finde rytmen i de forskellige danse og knække koden til, hvor rytmen sidder i dine fødder og din hofte, ikke om at blive teknisk perfekt til den enkelte dans. Det er heller ikke par-dans som er i fokus. Det handler først og fremmest om at nyde musikken og lære at udtrykke den med kroppen – og have det sjovt med de andre på gulvet undervejs. Forhåbentlig får du lyst til at danse videre, når du kommer hjem efter kurset – enten i din stue eller på et dansekursus. Kursusleder er Jannie Lehmann, der har inviteret en stribe danseglade gæstelærere. Medbring tøj, som du kan bevæge dig i.

BLIV DUS MED DIN iPAD / FÅ PLADSER TILBAGE

Tablets, de små tynde tavle-computere, har vundet stor udbredelse de sidste 5 år. De kan det samme som større computere og er tit nemmere at komme i gang med end computere. Der er mange forskellige tablets på markedet, men på dette kursus arbejder vi med iPad fra Apple – og lærer fra bunden, hvordan man bruger den til både stort og småt. En iPad er også velegnet til at føre video-samtaler på – det har mange forsøgt sig med under de to corona-nedlukninger i 2020 og 2021. På kurset lærer du, hvordan du kan video-chatte med programmerne FaceTime, Messenger og Skype. Medbring din egen iPad til kurset. Max. 12 deltagere. Lærer: Jan Borre.

TEGNING | OBS: Få ledige pladser tilbage

Blyant, tusch og tegnepapir er fantastiske redskaber til at sanse verden. På dette kursus lærer du nogle af de grundlæggende tegneteknikker i blyant og tusch. Vi arbejder med byer og landskaber i tre lag: Forgrund, mellemgrund og baggrund. Vi tegner opstillede genstande og vi øver os i perspektivtegning og hvordan man kan fange øjeblikket og sætte det ned på papiret. Kurset henvender sig til både begyndere som øvede. Lærer: Mikkel Thomas Christensen.

GÅ TIL HUMOR – teori og øvelser

Kan man gå til humor, som andre går til gymnastik eller italiensk? Ja, det kan du på dette kursus – og det uanset om du har let til grin eller sjældent rører lattermusklerne.  På dette hold får du en introduktion til humor som kommunikation:  Psykologisk, sociologisk, filosofisk og historisk. Indimellem bliver  deltagerne udsat for små øvelser – så de kan blive sjovere. Lærer er Kåre Lind, der mag. art. med speciale i humor og ironi og har anlæg for ufrivillig komik. Kurset var også på programmet i foråret 2022 og deltagerne sagde ved evalueringen, at de aldrig før havde grinet så meget på et højskolekursus.

OBS: På dette hold har vi tidligere haft tilbudt valgfagene DEN UKENDTE H.C. ANDERSEN og HJERTELØBER som vi desværre har aflyst pga. manglende interesse.

Det sker der også:

Mandag d. 24. oktober er der om aftenen foredrag med dir. i Tænketanken Europa Lykke Friis

Onsdag d. 26. oktober er der festaften med 3-retters festmenu og underholdning

Torsdag d. 27. oktober er der halvdagsudflugt i bus hvor vi besøger seværdigheder på Sydhavsøerne