Hold 2022-16: Sommer på Marielyst d. 24/7 – 6/8

DKK 5,700.00DKK 13,600.00

 

Hold 16 er et 2 ugers kursus hvor du kan nyde sommeren på Marielyst og Seniorfestivalen 2022

Pris i enkeltværelse 7.600,-

Pris i dobbeltværelse for 2 personer 13.600,-

Pris som dagskursist 5.700,- (du deltager fra kl. 8.00 til 22.30 og overnatter hjemme)

ALT UDSOLGT OG LANG VENTELISTE. Men du kan købe 2 dages billetter til Seniorfestivalen og finde overnatning HER.

DKK 0.00



Beskrivelse

SOMMER PÅ MARIELYST

Når sommeren forhåbentlig viser sig fra sin bedste side, holder vi sommerhøjskole på Marielyst. Grundideen er den samme som på Højskole Classic, når vi giver dig to uger med alt det bedste fra højskolen: Inspirerende foredrag om en bred vifte af emner og masser af sang og musik. Delikat sommermad. Spændende udflugt. Og ikke mindst masser af samvær med inspirerende samtaler og befriende grin. Vi satser også på, at vejrguderne er os mildt stemt, og planlægger mange udendørsaktiviteter – fra morgensvømning i Østersøen over petanque og krolf i parken til gode traveture i nærområdet. Alt i alt skal det gerne blive to uger, hvor du både kan nyde sommeren på Marielyst og blive inspireret til et fortsat aktivt seniorliv. Af erfaring ved vi, at hurtig tilmelding tilrådes.

På dette kursus deltager du også på Seniorfestivalen 2022, hvor der afvikles over 50 arrangementer over de to dage i højskolens park og koncerthus. Du kan følge med i planlægningen på Seniorfestivalens hjemmeside HER.

I de to dage er højskoleprogrammet lig med festivalprogrammet dvs. morgensang, debatter, foredrag, dans samt masser af koncerter. Vi forventer ca. 2.500 publikummer udefra begge dage.

Medbring gerne en festivalstol som du kan tage med dig rundt ved scenerne i de to dage.

Det sker der også:

Onsdag d. 27. og torsdag d. 28. juli deltager du i Seniorfestivalen fra kl. 10 – 22 begge dage

Lørdag d. 30. juli er der heldagsudflugt i bus hvor vi spiser frokost på en restaurant og besøger seværdigheder på sydhavsøerne

Onsdag d. 3. august er der festmiddag med en 3 retters festmenu