Hold 2021-17: Strejftog på Sydhavsøerne – Kajak d. 8/8 – 14/8

DKK 4,000.00DKK 12,200.00

 

Hold 17 er et 1 uges kursus med valgfag som man følger hele ugen

Pris i enkeltværelse 5.500,-

Pris i dobbeltværelse for 2 personer 10.200,-

Pris som dagskursist 4.000,- (du deltager fra kl. 8.00 til 22.30 og overnatter hjemme)

OBS: Der er pt venteliste på “Strejftog på Sydhavsøerne”, så skriv dig på den og så vender vi tilbage først i det nye år.

DKK 0.00



Beskrivelse

Hold 17 er et 1 uges kursus med valgfag som man følger hele ugen

STREJFTOG PÅ SYDHAVSØERNE

OBS: Der er venteliste på dette kursus som vi behandler først i det nye år, så skriv jer blot op på ventelisten.

Strejftog på Sydhavsøerne er et 1 uges kursus, hvor vi sætter fokus på Sydhavsøerne, dvs. de tre store øer Lolland, Falster og Møn og de omkringliggende småøer Fejø, Femø, Askø, Bogø og Nyord.

To af dagene tager vi på heldagsudflugt og får frokosten på gode spisesteder på øerne. Hvor udflugterne går hen, planlægges først i løbet af foråret 2021. De øvrige dage dykker vi hjemme på højskolen ned i øernes historie, litteratur, kultur og natur. Der vil også være foredrag om andre emner i løbet af ugen. Og så vil højskolen som altid genlyde af masser af sang og musik.

På kurset deltager en gruppe Seniorsygeplejersker. Oplys jeres medlemsnummer i Dansk Sygeplejeråd ved tilmelding.

KAJAK

At ro kajak er blevet uhyre populært blandt seniorer de seneste år. Holdet er for de mere rutinerede. Kurset er arrangeret firmaet Hasselø Kajak, der stiller 6 havkajakker til rådighed for kurset. Af kursets 5 undervisningsdage bliver de 3 på vandet i Guldborgsund, mens de øvrige 2 undervisningsdage bruges på kajakteori og sikkerhed hjemme på højskolen. Vi arbejder bl.a. med manøvreringsøvelser, lege og teknisk træning. Sikkerhed er en topprioritet, og redningsøvelser indgår derfor som en naturlig del af træningen. Du lærer fx at tømme kajakken for vand og komme op i den igen, mens du ligger på vandet. Lærer: Søren Kastrup.

 

Det sker der også:

Onsdag d. 11. august er der festaften med en 3-retters festmenu og underholdning