Hold 2021-12: Strejftog på Sydhavsøerne – Kajak – Golf d. 13/6 – 19-6

DKK 4,000.00DKK 12,200.00

 

Hold 12 er et 1 uges kursus med valgfag som man følger hele ugen

Pris i enkeltværelse 5.500,-

Pris i dobbeltværelse for 2 personer 10.200,-

Pris som dagskursist 4.000,- (du deltager fra kl. 8.00 til 22.30 og overnatter hjemme)

OBS: Ved golf og kajak kursus er der et tillæg på 1.000,- pr. pers.

DKK 0.00



Beskrivelse

Hold 12 er et 1 uges kursus med valgfag som man følger hele ugen

STREJFTOG PÅ SYDHAVSØERNE

Strejftog på Sydhavsøerne er et 1 uges kursus, hvor vi sætter fokus på Sydhavsøerne, dvs. de tre store øer Lolland, Falster og Møn og de omkringliggende småøer Fejø, Femø, Askø, Bogø og Nyord.

To af dagene tager vi på heldagsudflugt og får frokosten på gode spisesteder på øerne. Hvor udflugterne går hen, planlægges først i løbet af foråret 2021. De øvrige dage dykker vi hjemme på højskolen ned i øernes historie, litteratur, kultur og natur. Der vil også være foredrag om andre emner i løbet af ugen. Og så vil højskolen som altid genlyde af masser af sang og musik.

På Strejftogs-kurset deltager Ældresagen Lyngby/Taarbæk.

 

KAJAK – OBS: UDSOLGT/VENTELISTE

At ro kajak er blevet uhyre populært blandt seniorer de seneste år. Holdet er for absolutte begyndere. Kurset er arrangeret af firmaet Hasselø Kajak, der stiller 6 havkajakker til rådighed for kurset. Af kursets 5 undervisningsdage bliver de 3 på vandet i Guldborgsund, mens de øvrige 2 undervisningsdage bruges på kajakteori og sikkerhed hjemme på højskolen. Vi arbejder bl.a. med manøvreringsøvelser, lege og teknisk træning. Sikkerhed er en topprioritet, og redningsøvelser indgår derfor som en naturlig del af træningen. Du lærer fx at tømme kajakken for vand og komme op i den igen, mens du ligger på vandet. Lærer: Søren Kastrup.

 

GOLF

Kurset er for både begyndere og rutinerede golfspillere. Hver formiddag er der undervisning i golf på Danmarks sydligste golfbane hos Marielyst Golf Klub (1,5 km fra skolen) i samarbejde med klubbens instruktør. Vi arbejder med det lange spil (driver, køller og jernslag), kort spil (indspil, putt og bunker) og har instruktion i golfreglerne. Om eftermiddagen er der mulighed for spil på ”pay and play”-bane for nybegyndere og spil på klubbens 18 hullers par 71 bane for kursister med DGU-kort. Medbring eget golfsæt. Det er også muligt at leje et golfsæt. Oplys handicap ved tilmelding. Lærer: Jan Borre.

 

Det sker der også:

Onsdag d. 16. juni er der festaften med en 3-retters festmenu og underholdning