Hold 2021-11: Lolland rundt på cykel – Historiske kirker og kalkmalerier – Bliv dus med din iPad – Kunstskole a la Bauhaus d. 30/5 – 12/6

DKK 5,000.00DKK 12,400.00

 

Hold 11 er et 2 ugers kursus med valgfag som man følger begge uger

Pris i enkeltværelse 7.000,-

Pris i dobbeltværelse for 2 personer 12.400,-

Pris som dagskursist 5.000,- (du deltager fra kl. 8.00 til 22.30 og overnatter hjemme)

DKK 0.00



Beskrivelse

Hold 11 er et 2 ugers kursus med valgfag som man følger begge uger

Lolland rundt på cykel

Oplev Sydhavsøerne på din cykel. Vi skal cykle rundt på Lolland og udnytte de mange spændende cykelruter, som denne landsdel byder på. Ikke mindst Lollands 30 km lange dige og cykelruten omkring Nakskov Fjord er værd at prøve kræfter med. Vi bliver fragtet frem og tilbage i bus, mens cyklerne overnatter ude på destinationerne. Turene bliver typisk på mellem 40 og 60 kilometers længde, og vi tager madpakke med, som vi selv smører om morgenen. Hvis du kører med vores bus til skolen fra København, er det muligt at få cyklen med i bussen. Lærer: Simon Vikstrøm.

 

KIRKEBYGNINGER OG KALKMALERIER

Sydhavsøerne byder på en overdådighed af historiske kirkebygninger og flere af dem med nogle af de bedst restaurerede kalkmalerier fra vores katolske fortid. På kurset bliver du præsenteret for en blanding af lokal kirkehistorie og højdepunkter fra verdens kirkekulturarv. Vi skal både ved hjælp af foredrag og fotos på højskolen og ved besøg i en række af de mest spændende kirker genfinde det globale i det lokale og høre den historie, der knytter sig til store og små kirker på øerne. Lærer: Thomas Bjerre.

 

BLIV DUS MED DIN IPAD

En iPad er Apples bud på en tablet, de små tynde tavle-computere, som har vundet stor udbredelse de sidste 5 år. De kan det samme som større computere og er tit nemmere at komme i gang med end computere. Der er mange forskellige tablets på markedet, men på dette kursus arbejder vi med iPad – og lærer fra bunden, hvordan man bruger den til både stort og småt. En iPad er også velegnet til at føre video-samtaler på – det erfarede mange, da Danmark lukkede ned i marts 2020 for at bekæmpe corona-smitten. På kurset lærer du, hvordan du kan video-chatte med programmerne FaceTime, Messenger og Skype. Medbring din egen iPad til kurset. Max. 12 deltagere. Lærer: Jan Borre.

 

KUNSTSKOLE A LA BAUHAUS | OBS: UDSOLGT

Her er et 2 ugers kursus for dig, som vil male og/eller lave kunsthåndværk. Bauhaus var en berømt kunstskole i Tyskland fra 1919-1933. På dette kunsthold vil vi lave de samme øvelser, som de gjorde på Bauhaus-skolen. Vi vil øve os i at forstå farve og form ”der Bauhaus weg”. Karakteristisk for skolen var, at man lavede øvelser møntet både på kunst- og kunsthåndværk. Det skal vi også her. Der vil blive vist film om Bauhaus og dets kunstnere – og der vil være mulighed for at arbejde både formiddag og eftermiddag. For maleriets vedkommende arbejder vi i akryl, kul, blyant, blyant og tusch. Medbring gerne egne farver. Lærere: Mikkel Thomas Christensen og Kåre Lind.

 

Det sker der også på hold 11:

Onsdag d. 2. juni er der festaften med 3-retters festmenu og underholdning

Lørdag d. 5. juni kl. 14 – 16 er der stort Grundlovsarrangement i højskolens park. Talere er udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye og generalsekretær for Folkehøjskolernes Forening i Danmark, Elsebeth Gerner Nielsen. Derudover er der fællessang og musik med højskolens husorkester Maries Mænd.

Tirsdag d. 8. juni håber vi at kunne tilbyde en revytur til Nykøbing incl. bus til 300,- kr.

Torsdag d. 10. juni om aftenen er der koncert med cellisten Anker Sigfusson

Der vil en af dagene være en udflugt i bus hvor vi besøger seværdigheder på sydhavsøerne