Hold 2021-02: Filmkursus – Smykkeværksted d. 7/2 – 20/2

DKK 5,000.00DKK 12,400.00

 

Hold 2 er et 2 ugers kursus med valgfag som man følger begge uger

Pris i enkeltværelse 7.000,-

Pris i dobbeltværelse for 2 personer 12.400,-

Pris som dagskursist 5.000,- (du deltager fra kl. 8.00 til 22.30 og overnatter hjemme)

DKK 0.00



Beskrivelse

2 ugers kursus med valgfag om formiddagen og som man følger begge uger

FILMKURSUS

Højskolens traditionsrige filmhold handler i år om de sjove film. Om filmkomedier. Både ældre og klassiske, men også de helt moderne. Både danske og udenlandske film. På holdet vil der være afstemning om den bedste film, og undervejs vil der blive diskuteret filmenes og holddeltagernes forskellige sans for humor. Vi skal tæt på, hvorfor nogle skriger hysterisk af grin over noget, som andre blot trækker på skuldrene af og siger tøhø morsomt til. Vi får også besøg af en gæst fra filmens verden samt af en standupkomiker! Lærer: Kåre Lind

 

SMYKKEVÆRKSTED

Slip din trang til at pynte dig med flotte smykker løs – og fremstil dem selv på dette kursus, som vi holder to gange, første gang i februar og anden gang i oktober/november. Du får en kort introduktion til at udvikle dit eget formsprog, inden vi kaster os ud i smykke-fremstilling i et væld af forskellige materialer: Sølv, glas, læder, sten og genstande, vi finder på genbrugspladsen og i naturen. Er du ferm til at tegne dine ideer, kan du også printe dine smykker på 3D printeren. Der er plads til max. 12 deltagere. Lærer: Mikkel Thomas Christensen.

 

Det sker der også:

Tirsdag d. 9. februar er der live-streamet foredrag fra Aarhus Universitet: Yngre med årene

Onsdag d. 10. februar er der festaften med 3-retters festmenu og underholdning

Lørdag d. 13. februar er der heldagsudflugt i bus hvor vi spiser frokost på en restaurant og besøger seværdigheder på Sydhavsøerne