Hold 2020-21: Få gang i skriveriet – Havørne, traner og fugletræk – Bliv dus med din iPad – Basale maleteknikker d. 20/9 – 3/10

DKK 3,000.00DKK 11,600.00

 

Hold 21 er et 2 ugers kursus med valgfag om formiddagen

Pris i enkeltværelse 6.600,- kr.

Pris i dobbeltværelse for 2 personer 11.600,- kr.

Pris som dagkursist 3.000,- kr. (du deltager kl. 8.00 til 17.15 og overnatter hjemme)

DKK 0.00



Beskrivelse

2 ugers kursus med valgfag

FÅ GANG I SKRIVERIET
Har du lyst til at nedskrive dine erindringer til glæde for dig selv og dine efterkommere? Eller til at skrive digte og noveller. Måske en roman? Flere og flere gør det og oplever glæden, når ordene flyder, og ideer eller erindringer står lyslevende på papir. På dette kursus får du hjælp til at flytte tankerne fra hovedet til ord på papiret og til at gøre ordene på papiret levende. Du får også værktøjer til at finde erindringerne frem fra glemslen. Kurset har plads til maksimalt 12 deltagere. Der er ingen krav til hverken teknisk udstyr, erfaringer eller færdigheder. Lærer er Hans Chr. Andersen.

HAVØRNE, TRANER OG FUGLETRÆK
En stor del af efterårets fugletræk går gennem Danmark. På Simon Vikstrøms trækfuglekursus er der god tid til at lære alt om emnet både i teori og praksis på ture i felten. Vær forberedt på at tilbringe en del tid ude (hvis vejret da ellers tillader det), da vi regner med at skulle besøge flere gode fuglelokaliteter som fx Gedser Odde, Bøtø Nor, samt overvære ringmærkning af småfugle på Gedser Fuglestation. Vi forventer at se mange trækkende og rastende fugle som fx gæs, rovfugle, traner, vadefugle m.m. Da Guldborgsund Kommune huser Danmarks største ynglebestand af havørne, er der garanti for at se disse imponerende fugle.

BLIV DUS MED DIN IPAD
En iPad er Apples bud på en tablet – de små tynde tavle-computere, som har vundet stor udbredelse de sidste 5 år. De kan det samme som større computere og er tit nemmere at komme i gang med end computere. Der er mange forskellige tablets på markedet, men på dette kursus arbejder vi med iPad – og lærer fra bunden, hvordan man bruger den til både stort og småt. Medbring din egen iPad til kurset. Max. 12 deltagere. Lærer er Jan Borre.

BASALE MALETEKNIKKER
På dette hold vil du få en indføring i basale maleteknikker – i at male med akryl, akvarel, pastel, blyant og kul. Materialerne dertil forefindes på højskolen. I to dage vil der være mulighed for at male croquismodel. Hvis du har lyst vil der være mulighed for at male den smukke natur omkring højskolen. Så vidt muligt vil læreren tage hensyn til dine personlige maleinteresser og hjælpe dig derudfra. Du kan medbringe egne materialer eller købe det hos underviseren. Lærer er Kåre Lind.

 

Højskolens værksted er åben for alle om eftermiddagen undt. onsdage, lørdag og søndag.