Hold 2020-17: Seniordans – Med Sherlock Holmes i naturen – Digital foto – Akvarel for alle d. 9/8 – 22/8

DKK 3,000.00DKK 11,600.00

 

Hold 17 er et 2 ugers kursus med valgfag om formiddagen

Pris i enkeltværelse 6.600,- kr.

Pris i dobbeltværelse for 2 personer 11.600,- kr.

Pris som dagkursist 3.000,- kr. (du deltager kl. 8.00 til 17.15 og overnatter hjemme)

DKK 0.00



Beskrivelse

2 ugers kursus med valgfag

SENIORDANS
I seniordans ser man stort på, hvordan man traditionelt danser – og har opfundet sine egne danse, hvor man ikke danser mand og dame, men i stedet rød og blå. Derfor er seniordans populært hos kvinder og mænd uden fast dansepartner. På kurset skubber vi stolene til side i højskolens koncerthus og danser til kendte og iørefaldende melodier. Somme tider tager dansene udgangspunkt i kendte standard- eller folkedanse. Andre gange er der tale om spændende nye danse, der er udviklet særligt til seniordans. Alle kan deltage – eneste forudsætning er glæden ved at røre sig til musik. Vi danser som regel 2 timer formiddag og 2 timer eftermiddag, mens den øvrige tid er helliget foredrag, udflugter, musik og sang. Instruktører er Lene Damkjær og Margit Jakobsen fra Dansk Senior Dans.

MED SHERLOCK HOLMES I NATUREN
Tag med biologen på arbejde og vær med til at undersøge livet i andedammen, tangen fra havet, planterne på diget, sommerfuglene i parken, insekterne på diget, padderne i skovdammen og stenene på stranden. Sammen med Simon Vikstrøm vil en spændende ny verden åbne sig for dine øjne, hvis du vælger at følge dette kursus. Hovedparten af undervisningen foregår udendørs, dog ikke i regnvejr. Medbring fornuftigt udendørstøj.

DIGITAL FOTO OG BILLEDBEHANDLING
Med digitale kameraer tager vi fotos som aldrig før – og oftest med knappen stillet på automatik. Men dine fotos kan blive både skarpere og klarere med blot en smule indsigt i, hvordan du bruger dit digitale kameras mange funktioner. På kurset lærer du om billedkomposition og kameraindstillinger i felten, og hvordan du efter endt fotografering kan beskære og farvekorrigere dine fotos. Endelig kommer vi også rundt om, hvordan du bedst lagrer dem. Max. 12 deltagere. Lærer er Jan Borre.

AKVAREL FOR ALLE
På dette hold vil vi male akvarel på alle måder. Du vil lære traditionelle akvarelteknikker som at male vådt på tørt og vådt i vådt. Du lærer også at tegne med penslen. Men du vil også kunne få lejlighed til at eksperimentere: Sprøjte, hælde og male med andre redskaber end pensel. Akvarelfarver og –papir er på skolen. Hvis du har lyst til at male udendørs, vil der være mulighed derfor. Et hold for øvede og uøvede akvarelmalere. Medbring materialer eller køb det af underviseren. Lærer er Kåre Lind.

 

Højskolens værksted er åben for alle om eftermiddagen undt. onsdage, lørdag og søndag.