Hold 2020-17: Line-dance – Med Sherlock Holmes i naturen – Digital foto – Akvarel for alle d. 9/8 – 22/8

DKK 3,000.00DKK 11,600.00

 

Hold 17 er et 2 ugers kursus med valgfag om formiddagen som man følger begge uger

Pris i enkeltværelse 6.600,- kr.

Pris i dobbeltværelse for 2 personer 11.600,- kr.

Pris som dagkursist 3.000,- kr. (du deltager kl. 8.00 til 17.15 og overnatter hjemme)

 

DKK 0.00



Beskrivelse

2 ugers kursus med valgfag om formiddagen som man følger i begge uger

LINE-DANCE
Line-dance er blevet vældig populært de seneste år. Mange forbinder line-dance med cowboys, der danser i ternede skjorter og cowboyhatte. Men dansen opstod faktisk slet ikke på prærien. Line-dance startede nemlig i England og kom med de engelske udvandrere i 1800-tallet til USA – og har siden spredt sig til hele verden.

Line-dance danses på rækker – altså lines på engelsk. Heraf navnet. Alle danser solo og line-dance er derfor velegnet til alle, som ikke har en fast dansepartner. Line-dance kan læres af alle. Og alder er helt underordnet. Du skal blot kunne tælle til otte for at holde takten. Line-dance kræver heller ikke noget specielt udstyr – du møder bare op i behageligt tøj og sko, så er du klar til at lade dig rive med af musikken. Instruktør er Hanne Høyer Mayland, 58 år og erfaren instruktør for netop seniorer i line-dance.

MED SHERLOCK HOLMES I NATUREN
Tag med biologen på arbejde og vær med til at undersøge livet i andedammen, tangen fra havet, planterne på diget, sommerfuglene i parken, insekterne på diget, padderne i skovdammen og stenene på stranden. Sammen med Simon Vikstrøm vil en spændende ny verden åbne sig for dine øjne, hvis du vælger at følge dette kursus. Hovedparten af undervisningen foregår udendørs, dog ikke i regnvejr. Medbring fornuftigt udendørstøj.

DIGITAL FOTO OG BILLEDBEHANDLING
Med digitale kameraer tager vi fotos som aldrig før – og oftest med knappen stillet på automatik. Men dine fotos kan blive både skarpere og klarere med blot en smule indsigt i, hvordan du bruger dit digitale kameras mange funktioner. På kurset lærer du om billedkomposition og kameraindstillinger i felten, og hvordan du efter endt fotografering kan beskære og farvekorrigere dine fotos. Endelig kommer vi også rundt om, hvordan du bedst lagrer dem. Max. 12 deltagere. Lærer er Jan Borre.

AKVAREL FOR ALLE
På dette hold vil vi male akvarel på alle måder. Du vil lære traditionelle akvarelteknikker som at male vådt på tørt og vådt i vådt. Du lærer også at tegne med penslen. Men du vil også kunne få lejlighed til at eksperimentere: Sprøjte, hælde og male med andre redskaber end pensel. Akvarelfarver og –papir er på skolen. Hvis du har lyst til at male udendørs, vil der være mulighed for det. Et hold for øvede og uøvede akvarelmalere. Medbring materialer eller køb det af underviseren. Lærer er Kåre Lind.

Det sker der også:

Højskolens værksted er åben for alle om eftermiddagen undt. onsdage, lørdag og søndag.

Onsdag d. 12. august er der festmiddag fra kl. 18.00 med en 3 rettes festmenu.

Lørdag d. 15. august er der heldagsudflugt i busser, hvor vi spiser frokost på en restaurant og besøger seværdigheder på Sydhavsøerne.

Her kan du læse om, hvad højskoledagen ellers byder på, klik HER