Hold 2020-03: Højskole classic d. 1/3 – 7/3

DKK 1,500.00DKK 8,800.00

 

Hold 3 er et 1 uges kursus med musik, historie og aktuelle samfundsanliggender

Pris i enkeltværelse 4.800,- kr.

Pris i dobbeltværelse for 2 personer 8.800,- kr.

Pris som dagkursist 1.500,- kr. (du deltager kl. 8.00 til 17.15 og overnatter hjemme)

Her finder du det foreløbige kursusprogram for kurset, klik HER.

DKK 0.00



Beskrivelse

Højskole classic: 1 uge med musik, historie og aktuelle samfundsanliggender

Fire gange hen over året afvikler vi et 1-uges kursus, som på mange måder er helt klassisk højskole, som vore åndelige stamfædre, N.F.S Grundtvig og Kresten Kold definerede højskolen tilbage til dens start i 1840’erne. For især Grundtvig var højskolen et middel til folkelig dannelse ved at give almindelige mennesker indsigt i historie, litteratur og samfundsforhold, men uden at han angav nogen klar læseplan, heller ikke for den højskole han selv grundlagde i 1856. Skolen måtte tegnes af de mennesker, der drev den, mente han.

For os på Marielyst betyder det, at vi har udviklet en højskoleuge med vægt på musik, historie og aktuelle samfundsanliggender. Det bliver en uge, hvor alle skolens lærere bidrager med hver deres spidskompetencer i en stribe udfordrende foredrag. Men der bliver også lejlighed til at synge masser af sange fra Højskolesangbogen og høre koncerter med skolens eget orkester, Maries Mænd og musikalske gæster udefra. Skolens store kreative værksted har åbent, og vi skal også på en heldagsudflugt og opleve nogle af de spændende, ukendte sider af Sydhavsøerne.

 

Højskolens værksted er åben 3 eftermiddage på dette hold.

Tirsdag aften d. 3. marts får vi besøg af Erik Albrechtsen, der gennem 40 år har arbejdet med udviklingsarbejde i Afrika og Latinamerika. Han holder foredrag med overskriften “Hvorfor brænder regnskoven.”

Torsdag aften d. 5. marts er der koncert med Aktiv Fritids Seniororkester.

Her kan du læse om, hvad højskoledagen ellers byder på, klik HER

På dette kursus deltager en mindre gruppe fra Gladsaxe Kommune.