6-2019: Musical – Kor – Hjernen – Håndværk og design d. 24/3 – 30/3

DKK 4,800.00DKK 8,800.00

Et ugekursus med valgfag om formiddagen.

Pris pr. person i enkeltværelse: 4800,- kr.
Pris for 2 personer i dobbeltværelse: 8800,- kr.

Husk: Du kan bestille bustransport til/fra højskolen længere nede på siden.

Ryd
Varenummer (SKU): 6-2019 Varekategori: Tags: , , , , , , ,

Description

Musicalen længe leve!
Musicals er populært som aldrig før – fx har 750.000 set Phantom of The Opera på det Ny Teater i København! På dette kursus dykker vi ned i musicalens historie – fra dens ophav i europæiske operetter over den første rigtige musical i New York i 1927 til Andrew Lloyd Webbers store succeser. Vi ser på, hvordan dramaet er opbygget, musikken konstrueret, karaktererne skabt, og hvilken betydning hele det visuelle udtryk har. Alt sammen krydret med eksempler fra en række flot filmede musicals.
Lærer er musicaleksperten Michael Eigtved, lektor, Ph.D. på Institut for Kunst og Kulturvidenskab på Københavns universitet.

Kor for ikke-sangere
Nogle af os har det skidt med at synge, oftest fordi vi tilbage i barndommen fik at vide vi sang falsk og fik besked om tie stille, når der skulle synges i fællesskab. Det er synd, for det er dejligt at synge! Og alle kan lære at synge.
Derfor dette kursus, som er tænkt til dig, der gerne vil, men ikke tør synge med, når der bydes op til fællessang. Her behøver du ikke skamme dig over din “grimme” stemme, for vi er mange, der synger sammen, og der sker ikke noget, hvis vi ind i mellem synger en falsk tone – eller et par stykker.
Vi vil fortrinsvis synge glade danske sange, men vil nok også vove os ud i en enkelt engelsksproget sang eller to. Og vi skal også prøve at synge flerstemmigt.
Lærer er Peter Søvad.

Hold hjernen frisk
Hjernen er ikke en muskel, men den skal trænes ligesom musklerne. Ny forskning viser, at man kan danne nye hjerneceller hele livet, og at man kan danne nye kredsløb mellem hjernecellerne. Og ny forskning viser også, at man kan forsinke udviklingen af demens, hvis man holder hjernen i gang med intellektuelle sysler som at læse og løse Sudoku og krydsogtværs. Det får samspillet mellem nerverne i hjernen til at fungere mere effektivt.
På dette kursus arbejder vi målrettet med at stimulere din hjerne med en blanding af oplæg/foredrag om den nyeste hjerneforskning og øvelser, der tager sigte på at aktivere så mange hjerneceller som muligt. Men vi nøjes ikke med de stillesiddende sysler. Motion er også vigtig, når det gælder om stimulere hjernen – for motion har en direkte effekt i forhold til at øge ens stresstærskel, styrke kreativiteten og forbedre hukommelsen. Så på dette kursus får du både rørt hjernen og kroppen.
Lærer er Pernille Fenger, som er uddannet skolelærer og psykoterapeut MPF.

Håndværk og design
Har du lyst til at arbejde med dine hænder, men endnu ikke fundet dit yndlinghåndværk? Eller vil du udfordre dig selv og prøve andre former for håndværk end det du behersker i forvejen? Så er Håndværk & Design skabt til dig. Her bliver du introduceret til de forskellige håndværkdiscipliner, du kan arbejde med på skolens værksted, og får mulighed for at udfolde dig i den disciplin, du vælger.
Lærere: Leif Thomsen og Gitte Kjær.

Yderligere information

Værelsestype

Enkeltværelse, Dobbeltværelse

Kursus 1. person

Musicalen længe leve, Kor – for ikke sangere, Hold hjernen frisk, Håndværk og design

Kursus 2. person

Ingen, Musicalen længe leve, Kor – for ikke sangere, Hold hjernen frisk, Håndværk og design

Du kunne også være interesseret i...