21-2019: Mad på Marielyst – Musik på Marielyst d. 15/9 – 21/9

DKK 5,200.00DKK 9,600.00

1 uges kursus med valgfag om formiddagen

Pris i enkeltværelse 5200,-
Pris 2 personer i dobbeltværelse 9600,-

Husk: Du kan bestille bustransport til/fra højskolen længere nede på siden.

Ryd
Varenummer (SKU): 21-2019 Varekategori: Tags: , , , , ,

Description

Mad på Marielyst
En hel uge, hvor det hele handler om mad. På alle mulige måder. Vi introducerede kurset i 2018, og det blev så stor en succes, at vi udbyder det igen i 2019.

På kurset skal vi spise ekstra godt. Både morgen, middag og aften. Vi skal prøve nye råvarer og opskrifter. Vi skal have vine og øl til maden, der matcher dagens menu (ikke inkluderet i prisen). Da kursisterne tog hjem fra kurset i 2018 gav de karakteren 4,8 (på en skala fra 1-5) til vores køkken for alle de lækkerier, de havde nydt.
Men vi skal ikke kun nyde god mad. Vi skal også rundt på Sydhavsøerne og besøge nogle af de mange innovative og kreative fødevareproducenter, som øerne blomstrer med netop i disse år.

Og så skal vi tale om mad og blive klogere på mad og diskutere mad: Er der en modsætning mellem velsmag og sundhed? Hvordan holder man den slanke linje uden at blive kostforagter? Hvilken vej går madudviklingen i disse år? Er dansk vin værd at drikke? Vi skal også se på mad i billedkunst, litteratur og musik.
Kurset afvikles sammen med ”Musik på Marielyst”, så bliver du mæt af madsnakken, er der gode muligheder for i stedet at folde ørerne ud og lytte til musikholdets udfoldelser.
Kursusleder: Køkkenchef Kasper Brink.

Musik på Marielyst
1 uge hvor højskolen emmer af musik i næsten alle døgnets 24 timer! Tag dit instrument med og nyd sammenspillets glæder. Vi deler deltagerne ind efter instrumenter og musikpræferencer, og det har de forrige år resulteret i, at der bliver grupper med rytmisk musik og grupper med klassisk, herunder folkemusik.

Hver gruppe arbejder om formiddagen med at indøve numre til kursets afsluttende koncert. Mens vi om eftermiddagen slipper gækken mere løs og forsøger os med sammenspil på kryds og tværs. Og så skal vi selvfølgelig synge en hel masse!

I modsætning til de forrige år, hvor vi har afviklet ”Musik på Marielyst”, har vi IKKE i 2019 en lang række musikforedrag samtidigt. Men samtidig med musik-holdet har vi kurset ”Mad på Marielyst”, så der skruet op for de kulinariske udfoldelser, og det kommer også dig på musikkurset til gode, ligesom du som deltager på musikkurset også kan vælge at høre nogle af foredragene på mad-kurset.

Alle skolens faste lærere er med på Musik på Marielyst.

Yderligere information

Værelsestype

Enkeltværelse, Dobbeltværelse

Kursus 1. person

Mad på Marielyst, Musik på Marielyst

Kursus 2. person

INGEN, Mad på Marielyst, Musik på Marielyst

Du kunne også være interesseret i...