20-2019: FN’s verdensmål – Yoga – 60’erne d. 8/9 – 14/9

DKK 5,000.00DKK 9,200.00

1 uges kursus med valgfag om formiddagen

Pris i enkeltværelse 5000,-
Pris 2 personer i dobbeltværelse 9200,-

Husk: Du kan bestille bustransport til/fra højskolen længere nede på siden.

Ryd
Varenummer (SKU): 20-2019 Varekategori: Tags: , , , ,

Description

FN’s verdensmål
I september 2015 vedtog verdens regeringsledere på et FN-topmøde i New York en række Verdensmål for bæredygtig udvikling. En ambitiøs plan, som alle lande, inklusive Danmark, skal forsøge at opfylde inden 2030. Verdensmålene udgør 17 konkrete mål og 169 delmål, som forpligter alle FN’s 193 medlemslande til helt at afskaffe fattigdom og sult i verden, reducere uligheder, sikre god uddannelse og bedre sundhed til alle, anstændige jobs og mere bæredygtig økonomisk vækst.

På dette kursus dykker vi ned i Verdensmålene for at blive klogere på, hvad der skal til for, at vi som borgere kan understøtte en bæredygtig udvikling af kloden.
Hvad kan og vil vi gøre for at bidrage til en bedre og mere bæredygtig verden for vores klode, vores land og vores børn og børnebørn?
Foredragsholdere vil på kurset introducere Verdensmålene med fokus på udvalgte mål, ligesom lokale erfaringer vil indgå i såvel oplæg som ekskursioner. Der bliver selvfølgelig også rig mulighed for refleksion og diskussion.
Kurset gennemføres i samarbejde med foreningen Globale Seniorer og er åbent for alle.
Kursusleder: Christian Schou.

Yoga for seniorer
Der er god grund til, at rigtig mange seniorer er blevet begejstrede for at dyrke yoga. For yoga træner både krop og sind. Yoga påvirker muskler, led, organer og kirtler og giver smidighed, styrke og kropsbevidsthed. Og som bonus får man øget koncentration, ro og mentalt overskud.
I 2018 havde vi for første gang yoga på programmet – og det blev så stor en succes, at vi selvfølgelig også har det med i 2019.
Lærer er – som i 2018 – Marianne Ek, der fører dig ind i yogaens verden med skyldig hensyntagen til dine fysiske begrænsninger. Alle yogatimer afsluttes med dybdemeditation, hvor hjernen og kroppen slapper helt af og giver hvile på en måde, som søvnen sjældent gør. Sanserne skærpes, og du føler dig meget veloplagt, glad og bevægelig bagefter – klar til at møde dagens udfordringer. Marianne Ek er uddannet gymnastik- og aerobiclærer fra Institut Bjarnov og har udøvet og undervist i yoga siden 1970. Max. 16 deltagere.

Tilbage til 60’erne
Set med eftertidens øjne var 1960’erne et årti med fest, farver og stor økonomisk vækst i den vestlige verden. Mennesket landede på månen, ungdommen eksperimenterede med stoffer, sex, musik og tøj, og den brede befolkning fik råd til at flytte i eget hus og plante ligusterhæk. ”De glade 60’ere” er årtiet senere blevet døbt, men var 60’erne nu så glade endda? På dette kursus rejser vi tilbage til 60’erne og gennemgår nøgternt årtiet og anskuer det gennem de kulturelle udtryk, som det gav sig i film, musik og bøger. Lærer er Peter Søvad, der lægger op til at inddrage deltagernes egne historier og erfaringer fra dengang.

Yderligere information

Værelsestype

Enkeltværelse, Dobbeltværelse

Kursus 1. person

FN's verdensmål, Yoga for seniorer, Tilbage til 60'erne

Kursus 2. person

INGEN, FN's verdensmål, Yoga for seniorer, Tilbage til 60'erne

Du kunne også være interesseret i...