20-1-2019: Rejse til Armenien d. 8/9 – 20/9

DKK 17,600.00DKK 31,400.00

2 uges kursus med 5 dage på højskole og 8 dages rejse i Armenien

Pris i enkeltværelse 17.600,-
Pris 2 personer i dobbeltværelse 31.400,-

Husk: Du kan bestille bustransport til/fra højskolen længere nede på siden.

Ryd
Varenummer (SKU): 20-1-2019 Varekategori: Tags: , ,

Description

Tag med højskolen til Armenien
Armenien er et naturskønt og bjergrigt land, der grænser op til Georgien i nord, Aserbajdsjan i øst og Iran og Tyrkiet mod syd og vest.

Her er enestående landskaber med ældgamle kirker og klostre på randen af dybe kløfter. Og når det gælder kultur, historie og ikke mindst mad, er Armenien et sandt overflødighedshorn.
Det er landet, som var først med rigtig meget. Det var den første stat, som tog kristendommen til sig som statsreligion. Armenierne er fx i besiddelse af det spyd, som en romersk soldat prikkede til Jesus med under korsfæstelsen.

Det er det første land, som begyndte at producere vin. Om armenierne også var de første til at lave sandaler ved man ikke, men verdens ældste sandal er fundet i Armenien.
Hovedstaden er Yerevan, der er en livlig by, der klæber sig op ad bjergsiderne fra 900 til 1200 meters højde over havet.

5 dage på højskole og 8 dages rejse
Rejsen til Armenien indledes med 5 dage på højskolen, hvor vi dykker ned i Armeniens historie og kultur, så vi er klædt på til at få mest muligt ud af de steder, vi skal besøge på rejsen til Armenien.
Fredag formiddag den 13. september kører vi afsted i bus fra højskolen til Københavns lufthavn og flyver til Armeniens hovedstad, Yerevan, hvor vi ankommer ud på natten.

Rejsen varer 8 dage med besøg i hovedstaden og rundt i det bjergrige og naturskønne område i det sydøstlige Armenien. For optimalt udbytte af rejsen bør du IKKE være gangbesværet. Der vil max. være 20 deltagere på kurset og rejsen. For detaljeret rejseplan – se vores hjemmeside www.hsmarielyst.dk

Rejsen er arrangeret af Viktors Farmor
Arrangør af rejsen til Armenien er rejsebureaet Viktors Farmor, som har stor erfaring i rejser for seniorer til nye og spændende rejsemål som Armenien.

Bureauet har 22 år på bagen og er stiftet af etnograf Kirsten Gynther Holm, der netop var blevet farmor til lille Viktor, da hun etablerede bureauet, deraf navnet. I dag arbejder hele Kirstens familie med i bureauet, der arrangerer rejser til mere end 80 lande.

På rejsen stiller Viktors Farmor med en professionel, engelsktalende guide og fra højskolen deltager viceforstander, Jannie Lehmann.

Prisen inkluderer:
– Ophold med undervisning og forplejning på højskolen søndag til fredag
– Bustransport til Københavns lufthavn fredag
– Fly København – Yerevan retur
– Hoteller
– Halvpension undtagen dag 4. Frokosterne indtages gerne på små lokale restauranter
– Helpension dag 4
– Alle entréer og udflugter nævnt i programmet
– Kørsel med kabelbane i Tatev
– Drikkepenge til lokalguide og chauffør

Her kan du læse det helt detaljerede program for rejsen – klik HER.

Yderligere information

Værelsestype

Enkeltværelse, Dobbeltværelse

Du kunne også være interesseret i...