19-2019: Ipad – Naturperler – Jazz – Slægtsforskning d. 25/8 – 7/9

DKK 6,600.00DKK 11,600.00

2 uges kursus med valgfag om formiddagen

Pris i enkeltværelse 6600,-
Pris 2 personer i dobbeltværelse 11600,-

Husk: Du kan bestille bustransport til/fra højskolen længere nede på siden.

Ryd
Varenummer (SKU): 19-2019 Varekategori: Tags: , , , ,

Description

Bliv fortrolig med din Ipad
Ipad er Apples bud på en tablet – de små tynde tavle-computere, som har vundet stor udbredelse de sidste 5 år. De kan det samme som større computere og er tit nemmere at komme i gang med end computere. Der er mange forskellige tablets på markedet, men på dette kursus arbejder vi med Ipad – og lærer fra bunden, hvordan man bruger den til både stort og småt. Medbring din egen Ipad til kurset. Max. 12 deltagere. Lærer er Jan Borre.

Naturperler på Sydhavsøerne
På Lolland, Falster og Møn findes en lang række spændende og særprægede naturområder og naturseværdigheder, som vi vil besøge. Hvad indeholder de af flora og fauna og andre naturkvaliteter, og hvad er formålet med disse? Undervisningen foregår især udendørs på ture væk fra højskolen. Der vil forekomme en del gåture, så medbring gode sko, samt evt. regntøj. Medbring gerne egen kikkert og termokande. Nogle dage tager vi madpakke med. (Det vil være velkomment, hvis du kan stille bil til rådighed for kørsel nogle af dagene, og du vil få godtgjort udgiften af højskolen).
Turleder: Simon Vikstrøm.

Ind i jazzen
Jazz er improvisationens kunst. Fra sin opståen i de amerikanske sydstater i slutningen af det 19. århundrede har den bredt sig til hele verden. Vi skal se på jazzens musikalske udvikling igennem det 20. århundrede og høre om nogle af jazzens store personligheder. Og vi skal selvfølgelig høre en masse jazz – bl.a. kursusdeltagernes ”lytterønsker”.
Lærer: Peter Søvad.

Slægtsforskning
Jo ældre man bliver, jo tydeligere bliver det for de fleste, hvad de er rundet af. På kurset får du redskaberne til at blive detektiv i dit eget liv – hvad enten du ønsker at finde så mange oplysninger om dine forfædre som muligt, eller om du leder efter nulevende slægtninge ud fra en fælles forfader. Om formiddagen underviser Torben Albret Kristensen i, hvordan du kan søge oplysninger i diverse kilder, hvordan du kommer fra en oplysning videre til den næste, og hvordan du organiserer de fundne informationer. Og om eftermiddagen giver Erik Skafte dig individuel hjælp. Torben Albret Kristensen er cand. mag i historie og erfaren slægtsforsker, mens Erik Skafte i mange år har assisteret skolens kursister med deres private slægtsforskning. Kurset har plads til max. 12 kursister.

Yderligere information

Værelsestype

Enkeltværelse, Dobbeltværelse

Kursus 1. person

Bliv fortrolig med din Ipad, Naturperler på Sydhavsøerne, Ind i jazzen, Slægtsforskning

Kursus 2. person

INGEN, Bliv fortrolig med din Ipad, Naturperler på Sydhavsøerne, Ind i jazzen, Slægtsforskning

Du kunne også være interesseret i...