18-2019: Senior med stil – Motorcykel – Storm P – Kajak – Sølvsmykker d. 18/8 – 24/8

DKK 5,300.00DKK 9,800.00

1 uges kursus med valgfag om formiddagen

Pris i enkeltværelse 5300,-
Pris 2 personer i dobbeltværelse 9800,-

NB: Kajak-kurset er udsolgt! Alle pladser er besat. 

Husk: Du kan bestille bustransport til/fra højskolen længere nede på siden.

Ryd
Varenummer (SKU): 18-2019 Varekategori: Tags: , , , , , ,

Description

Senior med stil
Dette er kursus er for dig, der går op i dit udseende og din fremtræden. Og som bruger tid og penge på jævnlige tøjkøb og frisørbesøg.
Lærer er stylingcoach Gitte M. Jensen, som vil tage dig med på en rejse ind i tidens mode. Hun vil bl.a. hjælpe dig til at finde din stilkerne, for når du har fundet ind til den, får du let ved altid at kombinere dit tøj, så du får præcis den følelse og det udtryk, du ønsker dig. Du får også styr på tøjsnit og kropsformer, så du ved, hvilke tøjsnit der klæder din krop. Og sidst på kurset får du en individuel styling og make-over med efterfølgende fotografering. Du skal medbringe 4-5 sæt af dit ynglingstøj, sko og tilbehør.

Sydhavsøerne rundt på motorcykel
Der var engang, hvor motorcykler tilhørte ungdommen. Men tiderne skifter, og i dag ser man langt flere seniorer på landets motorcykler end de helt unge. Derfor vil vi gerne invitere dig til at tage din motorcykel med på højskole og opleve glæden ved at køre i flok. Vi skal ud og se Sydhavsøerne fra motorcykelsadlen og høre om øernes historie, geografi og kultur. Vi kører ud hver formiddag til et nyt hjørne af Sydhavsøerne og besøger også mc-klubber, mc-museer og private motorcykelsamlere i området. Mellem køreturene taler vi hjemme på højskolen om teknik og vedligeholdelse af motorcyklen.
Turguide: Jens Fogh

Storm P – på scenen, i skrift og i streg
“Det er svært at være menneske! Jo – men prøv alligevel!”, lader Storm P to personer sige til hinanden på en af de tusindvis af vittighedstegninger, der i dag udgør hans mest kendte tilskud til dansk kultur.
Det dækker på mange måder præcis det, som tegneren, skuespilleren, maleren og forfatteren Robert Storm Petersens værker tilbyder: En måde hvor man på én gang kan erkende livets facetter, både de sjove og de triste, og hente mod til at grine af det, der er svært.
Kurset forfølger, hvordan humor, komik, satire og karikatur i såvel tegninger og maleri som tekst og scenekunst bliver brugt som den optik på verden, Storm Ps unikke værker tilbyder. Og hvorfor netop dét syn stadig har så meget at sige os, næsten 70 år efter hans død.
Lærere: Michael Eigtved, tidl. direktør for Storm P-museet og Kåre Lind.

Lær at ro kajak
At ro kajak er blevet uhyre populært blandt seniorer de seneste år. Og når vi nu har et af Danmarks bedste farvande til kajak-sejlads tæt på, nemlig Guldborgsund, er det oplagt at udbyde et kajak-kursus for begyndere.
Kurset er arrangeret sammen med Søren Kastrup fra firmaet Hasselø Kajak, der stiller 6 havkajakker til rådighed for kurset og står for kajak-undervisningen. Kajakkerne ligger stabilt i vandet og er nemme at komme ned i og op af igen.
Af kursets 5 undervisningsdage bliver de tre på vandet i Guldborgsund, mens de øvrige to undervisningsdage bruges på kajak-teori og sikkerhed hjemme på højskolen.
Du vil lære at styre kajakken, og opdage hvor sikkert det er at ro havkajak. Vi arbejder bl.a. med manøvreringsøvelser, lege og teknisk træning. Sikkerhed er en topprioritet, og redningsøvelser indgår derfor som en naturlig del af træningen. Du lærer fx at tømme kajakken for vand og komme op i den igen, mens du ligger på vandet. Ugen sluttes af med en længere tur på vandet alt efter vejret – og måske udfordres du til at forsøge et grønlænderrul.
Der er max. 6 deltagere på holdet.

Smykker af sølv
På kurset lærer du at fremstille de flotteste smykker efter dit eget design af sølv. Du behøver ikke spor erfaring med smykkefremstilling, men bliver hjulpet gennem hele processen af kursets lærer, Leif Thomsen.
Der er kun plads til 10 kursister, og der fyldes op efter først-til-mølle princippet.

Yderligere information

Værelsestype

Enkeltværelse, Dobbeltværelse

Kursus 1. person

Senior med stil, Sydhavsøerne rundt på motorcykel, Storm P – på scenen, i skrift og i streg, Lær at ro kajak, Smykker af sølv

Kursus 2. person

INGEN, Senior med stil, Sydhavsøerne rundt på motorcykel, Storm P – på scenen, i skrift og i streg, Lær at ro kajak, Smykker af sølv

Du kunne også være interesseret i...