VINTERRABAT 25%: Romantik i den tredje alder - Mal hvad du vil - Velkommen på nettet

Kursusnr.:
Dato:
Status:
- Ledigt
DU FÅR 25% VINTERRABAT PÅ KURSUS 1 - de 25% rabat fratrækkes kursusprisen. Se priser efter beskrivelsen af de 3 fag herunder.
OM FORMIDDAGEN VÆLGES ÉT AF FØLGENDE FAG, SOM FØLGES I HELE PERIODEN:
Romantik i den tredje alder
Stadig flere seniorer finder en ny kæreste, når livspartneren er gået bort. Men for mange er det bestemt ikke uden udfordringer, ikke mindst i relation til familien. På dette kursus taler vi i fortrolighed om, hvad kærligheden til livspartneren har betydet og stadig betyder for den enkelte. Hvilke udfordringer er der, når man i den tredje alder gerne vil have en ny kærlighedsrelation? Hvordan sætter man grænser og beskytter sig selv? Og hvordan tackler man, hvis ens nye kærlighed har helt andre forventninger til forholdet end en selv? Hvordan finder man i det hele taget en ny kæreste? Og tager det første skridt, når man møder en potentiel kandidat? Kurset ledes af Pernille Fenger, skolelærer og psykoterapeut MPF. For optimalt udbytte fordres det, at kursisterne er indstillede på at bidrage med egne erfaringer og ønsker til kærligheden.
Mal hvad du vil
På dette hold vil vi tage udgangspunkt i deltagernes personlige ønsker. Hvad kunne du tænke dig at male? – så vil du blive hjulpet i gang. Der vil være mulighed for at arbejde med akryl, akvarel, oliepastel og tegning. Ind imellem vil der også være fællesopgaver, for eksempel i farvelære. Du kommer til at male, hvad du vil - og have det sjovt. Lærer: Kåre Lind.
Velkommen på nettet
Finder du det svært at færdes på internettet, er dette kursus for dig. Vi går frem skridt for skridt, så du bliver tryg ved alle trin af at bruge en computer/tablet til at udforske nettet – fra at tænde computeren, logge dig på, åbne netbank og e-boks til at søge informationer om rejsetider, billetkøb, vejret etc. og gå på Facebook. Du vil også lære, hvordan du opsætter, sender og modtager e-mails. Vi udbyder kurset både som 1 uges og 2 ugers kursus. Forskellen er grundigheden, som du indøver de forskellige trin med. Lærer: Jan Borre
1 uge:
Pris pr. person |
|
Spejderpris |
4.000 kr. |
Duopris |
4.400 kr. |
Solopris |
4.800 kr. |
VINTERRABAT PÅ 25%:
Spejderpris = 3.000,- kr. pr. person
Duopris = 3.300,- kr. pr. person
Solopris = 3.600,- kr. pr. person