9-2018 Bridge - Fuglesang og sangfugle - Humor - sku' det være sjovt? - Velkommen på nettet

Kursusnr.: 

9/2018

Dato: 

06.05.2018 - 19.05.2018

Status: 

  • Få ledige pladser

OM FORMIDDAGEN VÆLGES ÉT AF FØLGENDE FAG, SOM FØLGES I HELE PERIODEN:


Bridge – verdens sværeste tankesport

At spille bridge er en fornøjelse, som aldrig bliver kedelig, og glæden ved spillet overlever både alderdom og fysiske skavanker. Derfor spiller stadig flere seniorer bridge. Bridgekurset på Marielyst henvender sig både til dig, der aldrig har prøvet spillet og til dig, der allerede mestrer det. For nybegynderne er der hver formiddag undervisning i spillets regler og finesser, så du efter kursets to uger er så godt inde i spillet, at du kan begå dig ved et bridgebord og fx melde dig ind i en klub. Om eftermiddagen kan du vælge mellem at arbejde på vores værksted eller følge dagens eftermiddagsforedrag. For de rutinerede, er der hver eftermiddag bridgeturnering, mens de om formiddagen følger et af de andre kurser på hold 9: Fuglesang og sangfugle, Humor – sku' det være sjovt? eller Velkommen på nettet. Lærer: Lis Svendsen.


Fuglesang og sangfugle

Lyt og lær. I april og maj synger fuglene på højtryk, og mange sangfugle er på vej hjem fra de varme lande. På april-kurset får du sandsynligvis lov til at byde løvsangeren velkommen hjem og på maj-kurset er det nattergalen, vi hilser velkommen. Du vil på kurset lære en teknik til selv at komme videre med fuglestemmerne. Undervisningen foregår både ude og inde. Lærer: Simon Vikstrøm.


Humor – sku’ det være sjovt?

At definere humor og sætte det på formel, er en overordentlig vanskelig opgave. Men Kåre Lind gør forsøget på dette kursus. Du vil høre om humor i psykologi, sociologi og filosofi – og om vores forskellige sans for humor. Du vil møde humor hos Chaplin, Gustav Wied, Storm P. og i moderne stand up…  Og hvis du synes det er sjovt, vil du selv kunne komme til at stille dig op med noget sjovt eller lave noget sjov med de andre. Kåre Lind er magister med speciale i humor og ironi… og ufrivillig komik.


Velkommen på nettet

Finder du det svært at færdes på internettet, er dette kursus for dig. Vi går frem skridt for skridt, så du bliver tryg ved alle trin af at bruge en computer/tablet til at udforske nettet – fra at tænde computeren, logge dig på, åbne netbank og e-boks til at søge informationer om rejsetider, billetkøb, vejret etc. og gå på Facebook. Du vil også lære, hvordan du opsætter, sender og modtager e-mails. Vi udbyder kurset både som 1 uges og 2 ugers kursus. Forskellen er grundigheden, som du indøver de forskellige trin med. Lærer: Jan Borre.


2 uger:

Pris pr. person

                       

Spejderpris

4.800 kr.

Duopris

5.600 kr.

Solopris

6.400 kr.
Personoplysninger for deltager 1
-
Personoplysninger for deltager 2
-
Tilvalg

Nedenstående bedes besvaret ved afkrydsning i felterne

Luksusløsning, hvor du får dit helt eget værelse.
Den billigste løsning, fordi du har mod på at dele et værelse med en fremmed af samme køn. Vi sætter jer sammen. Måske får du en ny ven eller veninde for livet. Kan vi ikke finde nogen at sætte dig sammen med, får du alligevel værelset til spejderpris.
En lille smule dyrere, fordi du selv bestemmer, hvem du deler værelse med. Det kan være din partner, en god ven eller veninde. Eller en helt tredje, du melder dig til sammen med.
Valgfag
Oplys gerne navn på evt. bridgemakker.

Øvrige oplysninger til Højskolen: