26-2018 Fugle på træk - Nordiske læseoplevelser - Slægtsforskning

Kursusnr.: 

26/2018

Dato: 

28.10.2018 - 10.11.2018

Status: 

  • Ledigt

OM FORMIDDAGEN VÆLGES ÉT AF FØLGENDE FAG, SOM FØLGES I HELE PERIODEN:

Fugle på træk

Bøtø Nor og Gedser Odde er fantastiske fuglelokaliteter, der om efteråret udviser imponerende mængder af trækkende og rastende fugle! Vi lærer om trækfuglene på højskolen og tager på ekskursioner til de gode fuglelokaliteter på Sydfalster. Vi besøger også Gedser Fuglestation, hvor vi følger fugleringmærkningen på tæt hold. Fugletrækket strækker sig helt ind i november måned og derfor er der gode fugleoplevelser på begge kurser. Lærer: Simon Vikstrøm.
 

Store nordiske læseoplevelser

Der er masser af gode grunde til at læse nordisk litteratur. De nordiske landes historie er filtret så tæt sammen, og hverdagslivet ligner hinanden så meget, så for en indfødt nordbo kommer litteraturen hurtigt derhen, hvor tingene bliver interessante. På kurset starter vi med den oldnordiske litteratur – og ender i den helt moderne. Du vil møde værker af forfattere som Astrid Lindgren, William Heinesen, Kerstin Ekman, Jonas Jonasson, Niviaq Korneliussen og Sofi Oksanen. Lærer er Kåre Lind som suppleres af universitetslektor Kirsten Thisted om litteratur på Grønland og dramaturg Lisbeth Weitemeyer om Henrik Ibsen. Herunder ses litteraturlisten, hvis du vil forberede dig, men det er intet krav for at deltage.
 

Litteraturliste:

Villy Sørensen: Ragnarok

William Heinesen: Tårnet ved verdens ende

Jonas Jonasson: Den hundredeårige der kravlede ud ad vinduet og forsvandt

Henrik Ibsen: Et Dukkehjem

Kirstin Ekman: Hændelser ved vand

Astrid Lindgren: Brødrene Løvehjerte

Jon Kalman Stefansson: Sommerlys og så kommer natten

Niviaq Korneliussen: Homo Sapienne

Oksanen: Baby Jane

SlægtsforskningJo ældre man bliver, jo tydeligere bliver det for de fleste, hvad de er rundet af. På kurset får du redskaberne til at blive detektiv i dit eget liv – hvad enten du ønsker at finde så mange oplysninger om dine forfædre som muligt, eller om du leder efter nulevende slægtninge ud fra en fælles forfader. Om formiddagen underviser Torben Albret Kristensen i, hvordan du kan søge oplysninger i diverse kilder, hvordan du kommer fra en oplysning videre til den næste, og hvordan du organiserer de fundne informationer. Og om eftermiddagen giver Erik Skafte dig individuel hjælp. Torben Albret Kristensen er cand. mag i historie og erfaren slægtsforsker, mens Erik Skafte i mange år har assisteret skolens kursister med deres private slægtsforskning. Kurset har plads til max. 12 kursister.

Klik her og se det foreløbige og detaljerede program for ugerne.

2 uger:

Pris pr. person

                       

Spejderpris

4.800 kr.

Duopris

5.600 kr.

Solopris

6.400 kr.

Personlige oplysninger, du afgiver til Højskolen Marielyst i forbindelse med købet, videregives ikke til tredjepart. Alle oplysninger, som du har afgivet, opbevares forsvarligt og er kun tilgængelige for betroede medarbejdere på Højskolen Marielyst.

Personoplysninger for deltager 1
-
Personoplysninger for deltager 2
-
Tilvalg

Nedenstående bedes besvaret ved afkrydsning i felterne

Luksusløsning, hvor du får dit helt eget værelse.
Den billigste løsning, fordi du har mod på at dele et værelse med en fremmed af samme køn. Vi sætter jer sammen. Måske får du en ny ven eller veninde for livet. Kan vi ikke finde nogen at sætte dig sammen med, får du alligevel værelset til spejderpris.
En lille smule dyrere, fordi du selv bestemmer, hvem du deler værelse med. Det kan være din partner, en god ven eller veninde. Eller en helt tredje, du melder dig til sammen med.
Valgfag

Øvrige oplysninger til Højskolen: