25-2018 Senior - og hva' så? - Husker du 68? - Velkommen på nettet - Tegn, mal og se

Kursusnr.: 

25/2018

Dato: 

21.10.2018 - 27.10.2018

Status: 

  • Ledigt

OM FORMIDDAGEN VÆLGES ÉT AF FØLGENDE FAG, SOM FØLGES I HELE PERIODEN:


Nu er du blevet senior – og hva’ så? 

Mange nye veje åbner sig, når man ankommer til den nye fase i livet, som det er at sige farvel til arbejdslivet og blive fuldvoksen senior.  Hvordan kan man blive ved med at bruge løs af sine talenter og sin erfaring, når stikket til arbejdslivet er trukket? Hvor finder man nye venner til det nødvendige daglige samvær uden for hjemmet og familien? Hvad kan man gøre for, at de sidste 30-40 år af livet bliver ligeså meningsfulde som de hidtidige – måske ligefrem kulminationen på livet? På dette kursus tilbyder Poul-Erik Tindbæk en ugelang ”tænkepause” til dig, som står foran din pensionering eller er gået på pension inden for de sidste par år. Poul-Erik Tindbæk driver rådgivningsvirksomheden www.en3karriere.dk.


Husker du 1968?

Året 1968 har en næsten mytologisk klang for mange af os seniorer. Nogle af os kan oven i købet kalde sig ”68’ere”. Men hvad var det egentlig, der skete i dette specielle år? Og var året i virkeligheden så specielt, som vi går og tror? Vi tager på en nostalgisk rejse tilbage til 1968 og genoplever årets markante hændelser. Et kursus både for aldrende hippier og dem, som 68-oprøret gik hen over hovedet på. Lærer: Peter Søvad


Velkommen på nettet

Finder du det svært at færdes på internettet, er dette kursus for dig. Vi går frem skridt for skridt, så du bliver tryg ved alle trin af at bruge en computer/tablet til at udforske nettet – fra at tænde computeren, logge dig på, åbne netbank og e-boks til at søge informationer om rejsetider, billetkøb, vejret etc. og gå på Facebook. Du vil også lære, hvordan du opsætter, sender og modtager e-mails. Lærer: Jan Borre.


Tegn, mal - og se

På dette hold er der mulighed for at tegne efter nøgenmodel.  Du vil komme til at træne din iagttagelsesevne og lære om tegning og maleri med blyant, kul, tusch, akvarel og akryl.  Der vil også være mulighed for at male naturen omkring højskolen, at male de andre kursister, at male dyr eller efter film og fotos. Lærer: Kåre Lind.
 


 

Klik her og se det foreløbige detaljerede program for ugen.

 

1 uge:
 

Pris pr. person

                       

Spejderpris

4.000 kr.

Duopris

4.400 kr.

Solopris

4.800 kr.

Personlige oplysninger, du afgiver til Højskolen Marielyst i forbindelse med købet, videregives ikke til tredjepart. Alle oplysninger, som du har afgivet, opbevares forsvarligt og er kun tilgængelige for betroede medarbejdere på Højskolen Marielyst.

Personoplysninger for deltager 1
-
Personoplysninger for deltager 2
-
Tilvalg

Nedenstående bedes besvaret ved afkrydsning i felterne

Luksusløsning, hvor du får dit helt eget værelse.
Den billigste løsning, fordi du har mod på at dele et værelse med en fremmed af samme køn. Vi sætter jer sammen. Måske får du en ny ven eller veninde for livet. Kan vi ikke finde nogen at sætte dig sammen med, får du alligevel værelset til spejderpris.
En lille smule dyrere, fordi du selv bestemmer, hvem du deler værelse med. Det kan være din partner, en god ven eller veninde. Eller en helt tredje, du melder dig til sammen med.
Valgfag

Øvrige oplysninger til Højskolen: