11-2018 Øerne på cykel - Fra barok til rock - Haven på altanen - Maleri i maj

Kursusnr.: 

11/2018

Dato: 

27.05.2018 - 09.06.2018

Status: 

  • Få ledige pladser

OM FORMIDDAGEN VÆLGES ÉT AF FØLGENDE FAG, SOM FØLGES I HELE PERIODEN:


Øerne på cykel: På den store klinge

Oplev Sydhavsøernes forskellige landskaber og byer fra din cykel. Med Simon Vikstrøm i førertrøjen drager vi ud hver morgen fra højskolen til øernes spændende steder med en hjemmesmurt madpakke i tasken. Dagsdistancen er mellem 25 og 40 km, og nogle dage fragtes vi med bus ud til dagens etape. Medbring cykel og udstyr til ture i al slags vejr. Det er muligt at få sin cykel med højskolens bus fra/til København.


Fra Barok til Rock

I vore dage kan vi have musik i ørerne døgnet rundt og alle vegne. Sådan har det ikke altid været.

I løbet af dette kursus skal vi gennemgå musikkens historie fra før Johann Sebastian Bach, hvor musik for menigmand var en sjældenhed, over mange af de kendte komponister til Arvo Pärt, jazz, Beatles og op til vores egen tid, hvor det konstante musikforbrug kan forekomme at være for meget. Lærer: Peter Søvad


Haven på altanen

Har du grønne fingre, men ikke stor have at rode i? På kurset arbejder vi med, hvordan man alligevel kan få afløb for sin trang til at rode med jord og planter, selv om man kun har få m2 at gøre godt med. Vi ser på vækstmuligheder, krukker, altankasser, plantevægge og højbede, og det uanset om man planter til pryd eller bordets glæder. Vi skal også på udflugter. Medbring en tegning (set fra oven) af din altan/terasse og et par foto. Lærer: Jannie Lehmann.


Maleri i maj

På dette malerkursus vil vi dyrke naturen, landskabet og lyset omkring Marielyst. Er det dårligt vejr vil vi tage naturen ind i tegnelokalet. Du vil møde mange tilgange til naturen – og mange tilgange til maleri og tegning.  Du vil kunne arbejde med akryl, tegning, oliepastel, akvarel – og naturens materialer. Lærer: Kåre Lind.


2 uger:

Pris pr. person

                       

Spejderpris

4.800 kr.

Duopris

5.600 kr.

Solopris

6.400 kr.

Personlige oplysninger, du afgiver til Højskolen Marielyst i forbindelse med købet, videregives ikke til tredjepart. Alle oplysninger, som du har afgivet, opbevares forsvarligt og er kun tilgængelige for betroede medarbejdere på Højskolen Marielyst.

Personoplysninger for deltager 1
-
Personoplysninger for deltager 2
-
Tilvalg

Nedenstående bedes besvaret ved afkrydsning i felterne

Luksusløsning, hvor du får dit helt eget værelse.
Den billigste løsning, fordi du har mod på at dele et værelse med en fremmed af samme køn. Vi sætter jer sammen. Måske får du en ny ven eller veninde for livet. Kan vi ikke finde nogen at sætte dig sammen med, får du alligevel værelset til spejderpris.
En lille smule dyrere, fordi du selv bestemmer, hvem du deler værelse med. Det kan være din partner, en god ven eller veninde. Eller en helt tredje, du melder dig til sammen med.
Valgfag

Øvrige oplysninger til Højskolen: