Højskolen Marielyst søger flere hænder…

Er du uddannet kok? Så kunne du være lige præcis den vi står og mangler – er du Cater eller ernæringsassistent skal du bestemt heller ikke holde dig tilbage.

Vi har dejlig travlt i vores køkken og søger en faglig stærk medspiller til et super godt team, bestående af kokke, ernæringsassistenter flex jobbere og andet godtfolk.

Vores motto er: Livet er for kort til dårlig mad, hvilket betyder vi forsøger at lave så meget som muligt helt fra bunden, af sæsonens bedste råvarer med tanke på bæredygtighed og ernæringsrigtigt sammensatte måltider.

Vi er en seniorhøjskole i sommerbyen Marielyst på Falster blot 300 meter fra Marielyst strand og vores gastronomiske spillerum dækker både de gode gamle klassikere opgraderet i moderne versioner, det grønne køkken som gerne må blive endnu større og vi bager gerne brød, boller og de mest vidunderlige kager og småkager. Vi har en stor køkkenhave med krydderurter og spiselige blomster lige bag køkkenet, som vi bruger, når det spirer, blomstre og gror.

Tanker om dig:

Du er faglig stærk, nysgerrig og innovativt tænkende.

Kan arbejde selvstændigt og samtidig fungere i teams.

Du tager ansvar og kan jonglere mere end en bold ad gangen.

Vi tilbyder:

Et spændende og udfordrende job i trygge rammer, hvor en tillidsbaseret ledelsesstil skaber det gode arbejdsmiljø.

Fuldtidsstilling i vores køkken som er åben fra kl. 7.00 – 20.30, 7 dage om ugen. Der vil være enkelte aften- og weekend vagter samt vagter på helligdage.

Løn efter kvalifikationer.

Ansættelse pr. 1. februar 2022, men vi venter gerne på den helt rigtige.

Kontakt gerne Køkkenchef Jesper Ravn for yderligere informationer på jr@hsmarielyst.dk

Ansættelsessamtaler afholdes løbende i december 2021. Ansøgningsfrist: Onsdag 1. december 2021.

Ansøgninger sendes til kontor@hsmarielyst.dk.