I dag torsdag 15. oktober begynder Post Nord omdelingen af vores katalog for 2021. Vi sender kataloget ud til alle, der har været på højskole hos os de sidste tre år, til alle medlemmer af skolekredsen – og til alle, der har ringet og skrevet til os de sidste par måneder for at komme på postlisten.

Post Nord har lovet os, at uddelingen er afsluttet indenfor en uges tid.

Hvis du mod forventning ikke har modtaget kataloget senest fredag 23. oktober, så ring til skolens kontor på 5413 6361 eller mail til os på kontor@hsmarielyst.dk

Kan du ikke vente med at se kataloget, kan du godkende det som en pdf-fil ved at trykke på følgende link: https://hojskolenmarielyst.dk/wp-content/uploads/2020/10/Hoejskolen_Marielyst_katalog2021.pdf

Regner du ikke med at være på vores postliste, kan du få kataloget tilsendt ved at udfylde bestillingsformularen nederst på forsiden af vores site.

Du kan tilmelde dig næste års kurser
fra mandag 2. november kl. 10

Selv om kataloget er offentliggjort nu, kan du først tilmelde dig kurserne fra mandag den 2. november kl. 10. Det gælder uanset hvilken tilmeldingsmåde, du vælger.

Du kan tilmelde dig på tre måder:

1) Her på vores site under fanen “Kurser og tilmelding”. Det er den hurtigste og letteste måde at gøre det på – og du får svar på stedet, om der er plads på kurset.

2) Du kan ringe på vores kontor på 54 13 63 61. Men du skal væbne dig med tålmodighed, hvis du gør det, lige når vi åbner for tilmelding. Vi ved af erfaring, at mange netop ringer på det tidspunkt og derfor kan telefonkøen godt blive lang.

3) Du kan sende en tilmeldingsblanket til os med posten. Tilmeldingsblanketten ligger løst i kataloget. Selv om vi modtager tilmeldingsblanketten før mandag 2. november kl. 10, går vi først i gang med at registrere den på det tidspunkt.