Som kursist på Marielyst kommer du også på en rejse gennem madhistorien

Selvfølgelig tager du ikke på højskole for madens skyld. Men det gør vel ikke noget, at du hver dag under dit ophold kan forsyne dig med god, sund og ikke mindst velsmagende mad fra en overdådig buffet? 

Maden har altid været i centrum på højskolen og er de sidste mange år blevet rost til skyerne af vores kursister. Køkkenet har også fået elite-smiley i lang tid.

Klik HER og se kontrolrapporterne.

At være kursist på Marielyst er også at komme på en historisk rejse gennem madkulturen. Udgangspunktet er det traditionelle danske køkken – mormormad er ikke et skældsord, men et adelsmærke på Marielyst. Men det hele får et twist med nye krydderier, nye grønsager og kødudskæringer og nye tilberedningsmetoder. Nyt nordisk køkken, med andre ord. Køkkenet henter også inspiration fra Middelhavslandene, så du kommer også en tur rundt i den kulinariske verden.

Langt det meste laves fra bunden, og vi bruger i videst muligt omfang gode økologiske råvarer. Bæredygtighed ligger køkkenpersonalet stærkt på sinde.

Alt i alt skal det være med til at give dig en smagsoplevelse ud over det sædvanlige. Glæd dig til at stå op til en fantastisk morgenbuffet, en 2-retters menu til middag og en buffet med både kolde delikatesser og lune småretter til aften.

Du er velkommen i køkkenet

Køkkenet er bemandet fra tidlig morgen til sen aften og er en åben arbejdsplads, hvor du som kursist altid er velkommen til at kigge ind og se, hvordan dagens madtilberedning skrider frem. Hele køkkenpersonalet af kokke og ernæringsassistenter er dedikerede til at give vores kursister en madoplevelse i verdensklasse, og de elsker at dele ud af deres viden om mad, ernæring og sundhed. Kig endelig ind og få gode råd og tips med hjem til din egen madlavning.

Kontakt

Højskolen Marielyst

Bøtøvej 2

4873 Væggerløse

Cvr.Nr.26139058

Telefon: 54 13 63 61

Kontortid: 10:00 – 12:00

og 13:00 – 15:00, dog kun

14:00 om fredagen.