Oplev efteråret på Sydfalster i feriebyen Marielyst

2 uger hvor du om formiddagen følger et af de 4 valgfag og efter frokost selv vælger om du vil deltage i foredrag eller i de andre aktiviteter på højskolen.

PÅ JAGT EFTER DANSKHEDEN
Danske normer og værdier er blevet nøgleord i den politiske debat. 
På kurset skal vi dykke ned i danskheden som fænomen og størrelse. Vi skal tilbage til fødslen af nationalstaten og følge, hvordan mange af vores værdier har været til diskussion op gennem den nyere Danmarkshistorie. Når vi slutter efter 2 uger, skal vi prøve i fællesskab at definere, hvad det vil sige at være ægte dansker i 2019.
Lærere: Kåre Lind og Christian Schou

FRA BAROK TIL WIENERKLASSIK
I vore dage kan vi have musik i ørerne døgnet rundt og alle vegne. Sådan har det ikke altid været.
I løbet af dette kursus skal vi gennemgå musikkens historie fra før Johann Sebastian Bach, hvor musik for menigmand var en sjældenhed, frem til wienerklassik.
Lærer: Peter Søvad

GLAS OG SØLV
Glas er et fantastisk materiale, som kan formes til næsten al ting. På dette kursus kommer du både til at arbejde med glasset, når det er glohedt, og når det er koldt. Men du kan også arbejde med sølv på kurset.

Når det gælder glas som varmt materiale, kommer du sammen med en medkursist på besøg en halv dag hos vores lokale glaspuster, Line Boye Jacobsen i Stovby Glaspusteri. 
Der er kun plads til 10 kursister, og der fyldes op efter først-til-mølle princippet.
Lærer: Leif Thomsen

SVAMPEJAGT!
Alle svampe kan spises – det er bare virkningen, der er forskellig! Vi drager i felten og lærer kunsten at finde de gode spisesvampe – og skelne dem fra de giftige. Bliver man først grebet af denne verden, er den svær at slippe igen. På kurset vil du også lære om svampenes værter, træerne.
Lærer: Simon Vikstrøm

 Læs mere og tilmeld dig her: Kursus 25

 

Kontakt

Højskolen Marielyst

Bøtøvej 2

4873 Væggerløse

Cvr.Nr.26139058

Telefon: 54 13 63 61

Kontortid: 10:00 – 12:00

og 13:00 – 15:00, dog kun

14:00 om fredagen.