Den folkekære stalinist

Mandag, 21. maj 2018 - 19:30

Foredrag af Chris Holmsted Larsen, mag. art. og ph.d., ekstern lektor i historie ved RUC. Foredraget tager afsæt i hans anmelderroste biografi om advokaten Carl Madsen - historien om en omstridt, polemisk, foragtet og beundret kommunistisk kulturpersonlighed, - et helt igennem politisk menneske, der i sin samtid og i kampen om kulturen og politikken udgjorde et af den danske kommunismes vigtigste kort.Publikum tages med på en dramatisk rejse igennem en kommunistisk danmarkshistorie, der strækker sig fra mellemkrigstiden, over besættelsesårene og helt frem til den kolde krigs ophør – alt sammen spejlet igennem Carl Madsens turbulente liv, virke og eftermæle.

Entre: 75 kr. Intet forsalg. Billetsalg ved døren.