Om køkkenet og kosten

Tryk for at se kontrolrapport:

Højskolens køkken har fået elitesmiley hvert år i perioden 2008-2017. Udgangspunktet er det sunde danske køkken, og personalet gør sig umage med dagligt at levere varieret og sund mad med behørig hensyntagen til årstidens grøntsager og frugt.
Alt det lyse brød og kagerne er hjemmebagt og grøntsagerne skrælles og ordnes på stedet.  En del af produkterne er økologiske, og det er naturligvis muligt at aftale særlig kost, f.eks. vegetar, diabetes- eller diætmad.



Højskolen har engagerede og dygtige medarbejdere i køkkenet, der laver fantastisk god mad uden høje fedtprocenter, både nyere og gamle retter.
Der spares ikke på grøntsagerne, og en del af produkterne er økologiske.
Vi har en stor morgenbuffet med mange mælkeprodukter, juice, flere typer brød, ost og frugt.
 

frugtfad


Om formiddagen vand, saft og gulerødder og/eller frugt.
Til middag ofte varm mad, altid to retter.

Eftermiddag kaffe/te med hjemmebagt brød.
Til aften er der buffet og senere kaffe/te og kage eller brød og frugt.


 

skolens spisesal

Skolens hyggelige spisesal, der emmer af Marielysts fortid som sommerpensionat.

I spisesalen kan vi være 100 til spisning, derudover arrangerer vi ofte spisepladser i Litteraturstuen (25 stk.) og i Musik/Biologilokalet (40 stk.) fx. i forbindelse med arrangementerne "Folkekøkken og foredrag".