20-2017 Trækfuglekursus - Otte årtier - Motion og velvære - Strik

Kursusnr.: 

20/2017

Dato: 

10.09.2017 - 23.09.2017

Status: 

  • Ledigt

HOLD 20 OM FORMIDDAGEN VÆLGES ÉT A F FØLGENDE FAG (A-B-C-D), SOM FØLGES I HELE FORLØBET 10. september – 23. september
 

TRÆKFUGLEKURSUS

En stor del af efterårets fugletræk gennem Danmark går via Falster. Og Gedser Odde er netop berømt som et af Danmarks bedste steder at se på fugletræk om efteråret. På Simon Vikstrøms kursus er der god tid til at lære alt om emnet både i teorien I undervisningslokalet, samt på ture I felten. Vær forberedt på at tilbringe en del tid ude (hvis vejret da ellers tillader det), da vi regner med at skulle besøge både Fuglereservatet Bøtø Nor, samt at overvære ringmærkning af fugle på Gedser Fuglestation.
 

OTTE ÅRTIER

På otte formiddage vil vi sammen med Kåre Lind diskutere verden og kulturen, sådan som den var i 30´erne, 40´erne og frem til i dag. Undervejs vil vi sammen se film, høre oplæsning – og så skal vi naturligvis drøfte vores egne erfaringer og oplevelser. Der vil nemlig blive lagt op til aktiv deltagelse med de erindringer, som man selv har med.
 

MOTION OG VELVÆRE

At man får det godt af at røre sig ligger udenfor enhver diskussion. Motion og velvære hører tæt sammen – derfor byder vi på dette kursus på to uger med masser af spil, vandreture og motion. Du vil på kurset møde en række lærere, som hver især bidrager med godt humør og udfordringer både ude og inde i den forhåbentlige smukke eftersommer på Marielyst.
 

STRIK

Det er aldrig for sent at lære at strikke. Eller at raffinere sine strikketeknikker. På Susan Monique Ammentorps strikkekursus bliver du præsenteret for en række forskellige teknikker indenfor strik – og som både nybegyndere og rutinerede strikkere vil finde stor glæde ved at beherske. Kurset er tilrettelagt med en vekslen mellem faste og frie opgaver – og det hele samles til sidst i et lille kompendium. Kurset byder også på en udflugt til Stiftsmuseet Maribo, hvor de har styr på husflidshistorien.

2 uger: 5.400 kr.

Personoplysninger for deltager 1
-
Personoplysninger for deltager 2
-
Tilvalg

Nedenstående bedes besvaret ved afkrydsning i felterne

jeg vil gerne modtage nyheder om kurser, arrangementer og tilbud fra højskolen via e-mail og sms. Jeg kan til enhver tid melde fra igen pr. telefon eller via e-mail til højskolen.
Valgfag

Øvrige oplysninger til Højskolen: